Orbetello
GPS koordinater:
Klik på koordinaterne for at starte Navigation
Duna Feniglia:
42.410039 N
11.209844 E

WWF Laguna di Orbetello:
42.483525 N
11.211128 E

Billetkøb til Maremma:
42.669009 N 
11.104034 E

Maremma, P plads for
Torre Walk:
42.663322 N 
11.043129 E

WWF Oasi San Felice:
42.738832 N
10.960565 E


Diaccia Botrona:
42.768754 N
10.899466 E


Steder:

Ud over de to bedste fuglesteder i vådområderne ved Orbetello har vi valgt at medtage nogle områder nord for Orbetello: Maremma, WWF Oasi San Felice og Diaccia Botrona. Da det for campister vil være mest nærliggende at vælge en campingplads på den nordlige landtange, har vi valgt at beskrive en rute fra syd til nord. Stederne kan ikke nås på én dag, så man kan frit vælge sine besøgspunkter. Anvend GPS-koordinaterne hertil. Se kort over de enkelte vandreruter nedenfor.

Duna Feniglia: Der er ikke nogen egentlig parkerinsplads tæt på rutens start, men man kan nogle gange være heldig at finde et egnet sted i vejsiden. Det lykkedes ikke for os, så ovenstående koordinater fører til en P-plads, hvilket forlænger turen en smule. Der er to fugleskjul på ruten, hvor man kommer tæt på vadefuglene.

WWF Laguna di Orbetello: Kun åbent for publikum i begrænsede perioder. Ynglende Fiskeørne og en del mere. Tjek åbningstider på: https://www.wwf.it/dove-interveniamo/il-nostro-lavoro-in-italia/oasi/laguna-di-orbetello/

Maremma Regional Park: Husk at købe billetter på besøgscenteret inden ankomst til Naturparken. Billetkontoret er placeret 3½ kilometer syd for parken. Se koordinater ovenfor. Her vælger man, hvilken vandrerute, man vil købe adgang til: Vi valgte Torre Walk. De gange, vi har været der, har der været afvigelser fra den rute, der angives på det udleverede kort, p.g.a. spærrede eller oversvømmede stier. P-plads for start på Torre Walk, se koordinater ovenfor. Vi så ingen spændende fugle, men sumpskildpadder og vildsvin.

WWF Oasi San Felice: Sortklire tæt på og Strandhjejle. Men sigtbarheden var ikke noget at råbe hurra for, så vi vil nok vende tilbage en anden gang.

Diaccia Botrona: Vådområde med Strandhjejle, Cistussanger samt mange Silkehejrer og Kohejrer. Passage via en smuk bygning, Casa Rossa Ximenes, der i sin tid blev bygget for at blande saltvand og ferskvand med henblik på at udrydde malaria. P-plads, se koordinater ovenfor.


Fugle (specielle):
Andet:
Maremma:
  • Europæisk Sumpskildpadde
  • Vildsvin

 


Vandreruter:
(klik på billederne for at få forstørrelse)
Feniglia:

Vandrerute på ca. 6 km.
Hvis man kan parkere tættere på det første skjul, kan man måske spare et par kilometer.
Klik på kortet for forstørrelse.


Diaccia Botrona

 

WWF Laguna di Orbetello:

Vandrerute på 3,8 km. 
Klik på kortet for forstørrelse.

Maremma Regional Park:

Torre Walk: Vandrerute på 10, 3 km
Klik på kortet for forstørrelse.

 

WWF Oasis San Felice:

Vandrerute på 3 km
Klik på kortet for forstørrelse.

Diaccia Botrona:

Vandrerute t/r på 1 km.
Gå hen til den røde bygning og paaser kanelen via gangbroen. Det kan være lidt af en balancekunst at tage resten af turen uden at få våde fødder - afhængig af vandstanden.


Litteratur og links:
  • Crossbill Guides: Tuscany - Italy. 2024 Crossbill Guides Foundation, Arnhem, The Netherlands.

Camping:

Gianella Camping
har lang sæson og særdeles rimelige priser.